VIDEN
Myten om Sankt Laurentius
Kigger du op på tårnet, kan du udefra se et relief af helgenen Sankt Laurentius. Den helgen som kirken, ved opførelsen, blev indviet til.
Laurentius var en af middelalderens mest populære helgener. Legenden fortæller, at Pave Sixtus II mødte to unge mænd, Laurentius og Vincent, på en rejse i Spanien og tog dem med til Rom. Her blev Laurentius kassemester for den kristne menighed. Da Sixtus blev fængslet i forbindelse med kristenforfølgelser, bad han Laurentius om at forvalte kirkens skatte, hvorpå Laurentius forærede dem til de fattige. Da kejseren fik nys om en skat, blev Laurentius stillet i forhør, hvor han lovede at bringe den til kejseren.
Tre dage senere kom han med de fattige og sagde: ”Dette er kirkens rigdom, de evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag”.
For dette måtte Laurentius lide martyrdøden. Legenden fortæller, at Laurentius, da han lå på risten, sagde til bødlen: ”Vend mig om, stegen har fået nok på denne side”.
Viden til dig
HVERKEN TEGL ELLER GRANIT – KENDER DU MATERIALET, SOM STORE DELE AF DEN TIDLIGE MIDDELALDERS ROSKILDE ER BYGGET AF?
En særlig type sten var i den tidlige middelalder favoritmaterialet til bygningsværker i datidens Roskilde. Stenen kaldes frådsten, og fordi den kunne brydes i Elverdamsdalen og var let at arbejde med, blev den flittigt brugt til især Roskildes mange kirker i tiden, før teglsten tog over.
1000 års historie samlet på ét sted – Roskildes tårn og kirkeruin åbner igen
5. juni åbner Roskildes tårn og kirkeruin Sankt Laurentius igen. Når dørene åbnes for besøgende, vil stedets historie blive fortalt på ny, og det bliver igen muligt at gå på opdagelse i ruinen og få udkig over byen fra tårnets top.
Byens levende brandalarm – tårnvægterens job var ikke en loppetjans
Vægterne i de gamle købstæder er i dag måske mest kendte for at synge, hvad klokken var blevet i løbet af natten. Men de havde mange andre funktioner end dét. Læs om Roskildes vægtere og ikke mindst om tårnvægteren, der havde den kolde og ensomme opgave med at våge højt over byen for at andre kunne sove trygt.