Hverken tegl eller granit – kender du materialet, som store dele af den tidlige middelalders Roskilde er bygget af?

Af Henriette Michaelsen

25.06.2021

Frådsten kan ses flere steder i Roskildes gamle kirker og bygningsværker. Her er det murværket i Sankt Laurentius der består af frådsten, og som du kan opleve hvis du besøger den skjulte kirkeruin. Foto: ROMU. 

En særlig type sten var i den tidlige middelalder favoritmaterialet til bygningsværker i datidens Roskilde. Stenen kaldes frådsten, og fordi den kunne brydes i Elverdamsdalen og var let at arbejde med, blev den flittigt brugt til især Roskildes mange kirker i tiden, før teglsten tog over.

Tæt på Roskilde, i Elverdamsdalen, opstod der efter istiden mange kilder i det bakkede landskab. Omkring kilderne, hvis vand indeholder meget kalk, er der gennem tiden udfældet kildekalk.
Den faste del af kildekalken kaldes frådsten og er én af de ældste bygningssten, der findes. Helt tilbage til middelalderen, allerede i 1000-tallet, længe før der fandtes teglsten, brugte man frådsten som byggemateriale, ikke mindst i Roskildeområdet.

Blødt og medgørligt materiale
Den største forekomst af kildekalk og frådsten findes på Sjælland. Frådsten har været et nemt materiale at arbejde med, fordi stenen er blød, så længe den er fugtig. I frådstensbrud har man derfor med almindeligt håndværktøj som hakke og spade, kunne løsne den fugtige sten i klumper. Herefter kunne stenen saves, hugges, skæres eller slibes til den ønskede form. Når sol og vind havde tørret stenen, blev den hård og særdeles holdbar og var derfor god som byggemateriale.

Roskildes kirker af frådsten
De særlige byggesten kan stadig ses mange steder i Roskildes bybillede. Særligt kirker blev opført af frådsten, netop fordi materialet var nemt tilgængeligt i området. Kirkelige byggerier blev i andre dele af landet, hvor man ikke havde frådsten, ofte bygget af granit. Men granit var noget mere besværligt at anvende. Stenene var tungere og langt mere tidskrævende og svære at tilhugge.

Rester af frådstenskirkerne i Roskilde kan i dag ses i Sankt Ibs kirke, Gl. Vor Frue Kirke, Sankt Jørgensbjerg kirke og Sankt Laurentius’ kirkeruin.

Sankt Ibs kirke, opført omkring år 1100, er én af de meget velbevarede frådstenskirker. I Sankt Jørgensbjerg kirke er resterne af Danmarks ældste stenkirke udgravet. Kirken var bygget af frådsten omkring 1030.
I Sankt Laurentius’ kirkeruin består murværket fra den kirke, der blev opført omkring år 1125, af frådsten. Kirkens mure er bygget som kassemure, hvor frådsten er fint udhugget og udvalgt til facaderne, mens kernen af murene er fyldt med stumper af både granit, frådsten og marksten blandet med mørtel.

Frådsten i bispegården, vejbelægninger og stendiger
Men frådsten er også blevet brugt til meget andet end kirker. Også Absalons bue, der forbinder Domkirkens kor mod øst med Det Gule Palæ, er opført i frådsten. Det Gule Palæ, der i dag huser Museet for Samtidskunst, er fra 1700-tallet, men i middelalderen forbandt buen domkirken med bispegården, så biskoppen nemt og tørskoet kunne komme fra sin bolig til kirken. Udgravninger har vist, at også bispegården fra 1100-tallet var opført i frådsten.

Ved udgravninger fandt man også frem til, at der omkring år 1100 blev bygget en frådstensmur omkring domkirkens kirkegård – den såkaldte Arnoldsmur opkaldt efter biskop Arnold (1088-1124) – og i Skomagergade er der sågar fundet vejbelægning fra 1100-tallet bestående af frådstensstumper.
Der er også fundet eksempler på begravelser i stenkister bygget af frådsten, som man for eksempel kan se i Sankt Laurentius’ kirkeruin. Ligesom man kan finde stendiger hvor frådsten er valgt som supplement og/eller bærende del i digerne.

Tegl udkonkurrerer frådsten
Omkring år 1200 begyndte man at benytte teglsten af ler som bygningssten, og da ler kunne udvindes i store dele af landet, blev det et mere tilgængeligt og foretrukkent bygningsmateriale end frådsten. En epoke sluttede derfor, da teglstenen vandt indpas og udkonkurrerede frådstenene. Et eksempel på dét er faktisk Roskilde Domkirke, der er én af de første opførte kirker i teglsten.

Køb bogen om frådsten
Vil du læse mere om frådsten, forstå geologien bag og få indblik i, hvor mange steder frådsten har været benyttet, kan du læse meget mere i bogen
”Frådsten – Danmarks ældste bygningssten. Fra Elverdamsdalens store kalkforekomster til Roskildes pragtbygninger.”

Køb bogen i museumsbutikken på Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund museum og i Sankt Laurentius. Eller find den på ROMU webshop her. Pris 100 kr.

Vil du se frådstenene med egne øjne kan du for eksempel besøge Sankt Laurentius og opleve dem i den gamle kirkeruin. Find Sankt Laurentius åbningstider her.

FLERE ARTIKLER

Sankt Laurentius tårnet – omstillingsparat bygning gennem 500 år

Sankt Laurentius tårnet – omstillingsparat bygning gennem 500 år

Tårnet til Sankt Laurentius blev oprindeligt bygget som kirketårn. Men da kirken blev revet ned i forbindelse med reformationen, blev tårnet bevaret og har i årevis været benyttet til gavn for byen. I tårnet, der nu genåbner som besøgssted, kan man opleve dets 500 årige og meget alsidige historie, der både rummer fortællinger om fangeflugter og byens brandvagt.

læs mere
Til top
X
Åbent i dag
d.4-12-2021
11.00-16.00