Flisegulv understreger Roskildes status som international middelaldermetropol
Af: Martine Perregaard
17.05.2021

Arkæologer har i mange år interesseret sig for, hvor det unikke mosaikgulv i Sankt Laurentius stammer fra. Det særlige gulv må være importeret til Roskilde fra udlandet. Foto: ROMU.
Gulvet i Sankt Laurentius Kirke er noget ganske særligt, og arkæologer har interesseret sig for det gennem 90 år. Det sjældne mosaikgulv er lavet af teglfliser, og er formentlig et af de tidligste eksempler på brug af tegl i Skandinavien. Nye analyser har overraskende vist, at fliserne ikke er lavet i Roskilde.
Siden den første udgravning i Sankt Laurentius Kirke, foretaget af Nationalmuseet i 1931, har arkæologer interesseret sig for kirkens gulv – et meget smukt og usædvanligt mosaikgulv. Gulvet består af rød- og sortbrændte fliser lagt i et særligt mønster af cirkler og tern. Gulvet er sandsynligvis lagt omkring år 1150, og er dermed blandt de allertidligste, hvis ikke dét tidligste eksempel på anvendelse af tegl i Danmark og Skandinavien. Almindeligvis regner man med at teglkunsten kom til Danmark i 1160’erne. Der kendes ingen lignende gulve i Skandinavien, og arkæologer har derfor siden 1930’erne spekuleret i, om fliserne kunne være fremstillet et andet sted.
Det har vi nu fået svar på. Kemiske analyser, hvor sammensætningen af grundstoffer i mosaikgulvfliserne er sammenlignet med sammensætningen i prøver fra teglovne fra middelalderen udgravet i og nær Roskilde, viser nemlig, at gulvfliserne fra Skt. Laurentius ikke er lavet i eller nær Roskilde, men må være importeret til byen fra udlandet.
Resultaterne overraskede arkæologerne, da man regnede med, at fliserne nok kunne være fremstillet af udenlandske specialister, der kendte den, i middelalderen, helt nye og fremmedartede teknik, men at de sandsynligvis ville have fremstillet fliserne på stedet af lokalt ler. Men det viste sig altså, at selve gulvet var importeret.
Ligner kirkegulv fra Rhinområdet
Spørgsmålet er selvfølgelig så, hvor gulvet så stammer fra? Et godt bud kan være Rhinområdet i det vestlige Tyskland, hvor der findes lignende kirkegulve fra 1100-tallet. Fremtidige sammenligninger med kemiske analyser af materiale herfra, vil forhåbentlig kunne påvise flisernes nærmere oprindelse.
Men foreløbig peger resultaterne altså på, at der allerede i 1100-tallets Roskilde fandtes folk, der dels kendte til denne type kirkegulve, men som også havde midlerne, forbindelser og netværk, til at få et sådant gulv fremstillet og flyttet til Roskilde.
Resultaterne understreger derfor Roskildes tidlige betydning som en velstående international kirkemetropol.
Fakta om Sankt Laurentius:
- Den nuværende Sankt Laurentius-kirke af sten er formentlig bygget omkring år 1125, men oven på resterne af en ældre kirke, bygget i træ i 1000-tallet.
- Der tilføres gotiske elementer til kirken i løbet af 12- og 1300-tallet, og i 1500-tallet bygges et tårn.
- Der blev første gang foretaget undersøgelser i kirkeruinen i 1931, og arkæologer har interesseret sig for den lige siden – ikke mindst det unikke mosaikgulv.
- I 1998 lavede man endnu en udgravning og erfarede, at der lå et mørtelgulv under mosaikgulvet, der dermed er stenkirkens næstældste gulv, formentlig lagt omkring midten af 1100-tallet.
- Næste skridt i processen er, at sammenligne analyserne af gulvfliserne fra Skt. Laurentius med prøver fra andre områder i Europa, særligt Rhinområdet, for at finde frem til, hvorfra fliserne kan være importeret.
FLERE ARTIKLER
HVERKEN TEGL ELLER GRANIT – KENDER DU MATERIALET, SOM STORE DELE AF DEN TIDLIGE MIDDELALDERS ROSKILDE ER BYGGET AF?
En særlig type sten var i den tidlige middelalder favoritmaterialet til bygningsværker i datidens Roskilde. Stenen kaldes frådsten, og fordi den kunne brydes i Elverdamsdalen og var let at arbejde med, blev den flittigt brugt til især Roskildes mange kirker i tiden, før teglsten tog over.
1000 års historie samlet på ét sted – Roskildes tårn og kirkeruin åbner igen
5. juni åbner Roskildes tårn og kirkeruin Sankt Laurentius igen. Når dørene åbnes for besøgende, vil stedets historie blive fortalt på ny, og det bliver igen muligt at gå på opdagelse i ruinen og få udkig over byen fra tårnets top.
Byens levende brandalarm – tårnvægterens job var ikke en loppetjans
Vægterne i de gamle købstæder er i dag måske mest kendte for at synge, hvad klokken var blevet i løbet af natten. Men de havde mange andre funktioner end dét. Læs om Roskildes vægtere og ikke mindst om tårnvægteren, der havde den kolde og ensomme opgave med at våge højt over byen for at andre kunne sove trygt.