RUNDVISNING

Til Forsiden

En sansemættet og unik rejse tilbage til Danmarks tidligste middelalder

Gå med ned under jorden på byens centrale torv og rejse næste 1000 år tilbage i tiden og oplev en helt unik og skjult perle fra Danmarks allertidligste middelalder.

En rundvisning i Sankt Laurentius kirkeruin og kirketårn byder på en sansemættet og helt særlig oplevelse, hvor du kan se og mærke resterne af den engang så pragtfulde Sankt Laurentius kirke opført i begyndelsen af 1100-tallet.

I det dunkle mørke under jorden kan du næsten mærke tilstedeværelsen af fortidens mennesker, mens vi bevæger vi os rundt langs den oprindelig kirkes grundrids og træder ind midt i kirkerummet med det enestående og oprindelige teglstensgulv. Undervejs fortælles den spændende historie om kirken, om helgen Sankt Laurentius, de unikke fund der er udstillet i ruinen og hvorfor en middelalderkirke i dag befinder sig under jorden.

Fra ruinens mørke fortsætter vi turen op ad det bevarede kirketårns smalle vindeltrappe. Helt op til tårnets top, hvorfra man kan nyde synet ud over byens tage. Undervejs fortælles historien om tårnet og du ser blandt andet de gamle fængselsceller, vægternes ”kontor” og den store kirkeklokke.

Kontakt booking på:

+45 51 70 70 71
Mandag-fredag kl. 9.00 – 15.00
Til top
post-1022

Vægternissen Severin

BEGIVENHED

I perioden 25. november – 23. december 2017 kan du gå på nissejagt efter Vægternissen Severin i Sankt Laurentius krogede gange. Vægternissen Severin har arbejdet i Sankt Laurentius i mere end 500 år, faktisk lige siden tårnet blev bygget. Mens Roskilde sover, sørger Severin for god ro og orden. Ser han en brand, ringer han straks med den store klokke.

Før i tiden skulle Severin også synge klokken højt hver time hele natten, men i dag vil folk i Roskilde have deres nattesøvn, så nu nøjes han med at ringe med det lille timeur. Om dagen sidder Severin i tårnet og blunder i sin bløde lænestol, så han er frisk og ud-hvilet til nattens arbejde. Med mindre rotterne kommer og vækker ham!

Som alle andre nisser ser man kun sjældent Severin. Når der kommer mennesker i tårnet, gemmer han sig. Se om du kan finde Severins nissebo – og hvis du kigger godt efter, kan du måske også få et glimt af Severin? Se også, om du kan finde alle de rotter, som gemmer sig i tårnet. De har det nemlig også med at stikke af i en vældig fart, hvis der kommer mennesker!

Tid, pris, sted
25. november – 23. december. I museets åbningstid.
25 kr. Børn og unge under 18 år gratis
Sankt Laurentius, Stændertorvet, 4000 Roskilde

Åbent i dag
d.10-12-2018
11.00-16.00