Sankt Laurentius tårnet – omstillingsparat bygning gennem 500 år

Af: Henriette Michaelsen

17.05.2021

Sankt Laurentius tårnet fungerede efter kirkens nedrinvning som byens tårn. Tårnvægteren ringede solen op og ned samt alarmerede ved brand, med den store klokke. Foto: ROMU/Trine Sejthen.

Tårnet til Sankt Laurentius blev oprindeligt bygget som kirketårn. Men da kirken blev revet ned i forbindelse med reformationen, blev tårnet bevaret og har i årevis været benyttet til gavn for byen. I tårnet, der nu genåbner som besøgssted, kan man opleve dets 500 årige og meget alsidige historie, der både rummer fortællinger om fangeflugter og byens brandvagt.

 

I middelalderens Roskilde var byen sted for talrige kirker. Èn af dem var Sankt Laurentii kirke, der lå og tronede for enden af byens torv. Kirken var oprindeligt ikke udstyret med et tårn, men blev omkring år 1500 udbygget med et smukt udsmykket højt kirketårn, der hævede sig over torvet.

Men det var ikke længe, at tårnet fik lov at have kirkelig funktion. Allerede i 1531 fem år inden reformationen, blev selve kirken revet ned. Men tårnet blev af ukendte årsager bevaret. Måske fordi det dengang stadig var relativt nyt. Og tårnet fik ikke lov blot at sygne hen og ”stå stille”.
Byens borgere øjnede nemlig muligheden for at benytte den smukke bygning til mange andre formål.

Rådhustårn
Tårnet, der var udstyret med en stor malmklokke og havde god udsigt over byen, blev et aktiv for byen. Man anvendte tårnet til klokkeringning og til at holde brandvagt.
Og det omstillingsparate tårn fulgte selvfølgelig med tiden og fik nye opgaver, da behovet opstod. Èt af dem var som rådhustårn.

Roskilde by har ad flere omgange været plaget af ødelæggende brande, der jævnede dele af byen med jorden. Også Roskildes gamle rådhus i Algade gik op i røg i 1731, da endnu en voldsom bybrand hærgede.

Derfor kom et nyt rådhus på ønskelisten, og med økonomisk hjælp fra kongen blev der i 1735 opført et nyt. Denne gang placeret på byens centrale torv, der i dag hedder Stændertorvet.

For her stod jo allerede et pragteksemplar af et tårn, som kunne bruges til lejligheden. Så det nye rådhus blev placeret lige foran bygningen og bygget sammen med tårnet.
På den måde blev det tidligere gejstlige kirketårn nu omskolet og fik ny funktion som rådhustårn. Bag tårnets tykke vægge opbevarede man byens pengekasse og vigtige dokumenter, mens man også indrettede fængselsceller i tårnet.

I slutningen af 1800-tallet rev man rådhuset ned og opførte i stedet et rådhus ved siden af, men fortsat med tilknytning til tårnet. Denne bygning ligger den dag i dag stadig ved siden af Sankt Laurentius og fungerede helt frem til 2010 som Roskildes rådhus.

Fængselscellerne var sparsomt indrettede. Det har været koldt og mørkt at sidde fanget i tårnet. Cellerne var indrettet til to mand, og væggene bærer stadig præg af inskriptioner fra fangerne. Foto: ROMU/Trine Sejthen.

Byens fængsel
Èn anden væsentlig opgave, som tårnet løste for byen, var at agere fængsel. Tårnet blev indrettet til arrest, og både i tårnets kælder, i det høje hvælv og i selve tårnet lå der fængselsceller. I kombination med celler i rådhuset udgjorde det byens fængsel.

I 1839 udbyggede man rådhuset og tilføjede en tredje etage med nyere fængselsceller, mens man stadig benyttede de sparsomt indrettede fængselsceller i tårnet. I hver celle var der plads til to fanger, og cellerne var forsynet med brikse, hånd- og fodlænker og ”baller” – datidens toiletter fremstillet af oversavede salttønder.

Der findes flere historier fra tårnets tid som fængsel, og det har haft flere af byens borgere som ”logerende” på kortere eller længere fængselsophold.  På væggene i fængselscellerne kan man finde inskriptioner fra fangerne, der har skrevet ”hilsner” og holdt regnskab over deres dage i fangeskab.

Selvom fangerne blev holdt i jernlænker, er det sket, at fanger er undsluppet.
F.eks. den 22-årige Morten Frederiksen, der i 1812 sad fængslet for tyveri. Han fik lavet sig et kunstigt ben af halm og klude med strømpe og sko. Han snød fangevogterne til at flytte lænken over på det kunstige ben, og i et øjebliks uopmærksomhed fra fangevogterne, fik han sneget sig ud af cellen og smækket døren efter sig.

I 1878 udløb tårnets stilling som fængsel, da alle fængselsceller blev flyttet til et nyere ting- og arresthus et andet sted i byen.

Tårnvægteren
Men selvom tårnet blev fyret som fængsel, var det fortsat en nyttig bygning for byen. Det forblev arbejdsplads for byens vægter, der udover at være arrestforvalter, ringede solen op og ned samt holdt brandvagt. Hvis der opstod brand, skulle vægteren ringe med klokken som advarsel. Han skulle ringe med klokken, helt ind til branden var slukket og faren drevet over.

Tårnets funktion som vægterens arbejdsplads var blot én i rækken af tårnets ”arbejdsopgaver”. Selve vægterordningen har rødder i middelalderen og eksisterede i Roskilde helt frem til 1907.
I 1998 åbner man første gang Sankt Laurentius som besøgssted, og nu kan man igen fra 5. juni 2021 besøge det alsidige tårn, der gennem 500 år har føjet talrige historier og erfaringer til CV’et.

I tårnet kunne vægteren holde udkig ud over byen. I tilfælde af brand, skulle han ringe med den store malmklokke, så byen blev advaret og fik iværksat brandslukning. Her ses udsynet over torvet hvis man kigger ud af tårnet i dag. Foto: ROMU/Trine Sejthen. 

Sankt Laurentius tårnet har stået for enden af det, der i dag hedder Stændertorvet i 500 år. I tårnets mange leveår har det været et aktiv for byen og været benyttet som både rådhustårn, fængsel og udkigspost for byens vægter. Foto: ROMU.

Læs mere om tårnvægteren eller kirkeruinens unikke mosaikgulv

FLERE ARTIKLER

”Nogle gange må man viske tavlen ren for at finde ny viden”

”Nogle gange må man viske tavlen ren for at finde ny viden”

Han er middelalderarkæolog og museumsinspektør ved ROMU. Det er ham, der skal nikke på kulturarvens vegne, før man må opføre et parkeringshus på Sorte Brødre Plads, og han er fascineret af, hvordan skriftlige kilder og fysiske levn supplerer hinanden i arbejdet med historien. Mød Jesper Langkilde.

læs mere
X
Åbent i dag
d.28-3-2024
11.00-16.00