Velkommen til undervisning i Sankt Laurentius – et anderledes læringsrum!

Vi er en reel og meningsfuld samarbejdspartner for dig, der er lærer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Vi lægger stor vægt på det personlige møde mellem elev og museum – men også på at inddrage og anvende digitale medier f.eks. Ipads, Instagram mm. i undervisningen. Vores undervisningsforløb tager udgangspunkt i vores historiske samling, og gennem dialog bliver eleverne aktivt inddraget i forståelsen af genstandenes betydning og er derved med til at give deres bud på fortolkningen af historien.

Vores undervisere tager afsæt i elevernes egen dagligdag og i deres tanker og refleksioner om fortid, nutid og fremtid. Et undervisningsforløb i Sankt Laurentius giver eleverne en oplevelse, som er forankret i høj faglighed og samtidig er så konkret, at eleverne får en fornemmelse af selv at være en del af historien.

  • Vi tilbyder, at eleverne kan blive klogere på fortiden og på det liv, de lever i dag.
  • Vi sikrer, at indholdet i vores undervisningsforløb matcher “Fælles Mål”.
  • Vi bestræber os på at matche undervisningens læringsmål ved at indarbejde kompetenceområder og fagenes kanon i vores undervisningsforløb.
  • Vi forholder os til, at der findes mange måder at lære på. Vi arbejder bevidst med forskellige pædagogiske metoder.
  • Vi har stor viden om, hvad ting betyder. Museet har originale genstande fra alle tider og forskningsbaseret viden om dem

I henhold til aftale mellem Roskilde Kommune og ROMU tilbydes skoler i Roskilde Kommune gratis undervisning tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9-14 på ROMUs besøgssteder Roskilde Museum, RAGNAROCK, Domkirkemuseet og Lützhøfts Købmandsgård. For andre skoler, ungdomsuddannelser eller tidspunkter se venligst pris under hvert forløb.

I henhold til aftale mellem Lejre Kommune og ROMU tilbydes skoler i Lejre Kommune gratis undervisning tirsdag, onsdag og torsdag i alle uger kl. 9-14, på ROMUs besøgssteder Roskilde Museum, Lejre Museum, Tadre Mølle, Frederikssund Museum, RAGNAROCK, Domkirkemuseet og Lützhøfts Købmandsgård. For andre skoler, ungdomsuddannelser eller tidspunkter se venligst pris under hvert forløb.

For nærmere information og booking af undervisningsforløb kontakt:
E romu@romu.dk
T 4631 6530

Vær opmærksom på!
Undervisningsforløb i Roskilde Domkirke kan kun bookes med start fra kl. 10. Museet kan være nødsaget til at aflyse eller flytte undervisningen på grund af kirkelige handlinger.

BYVANDRING – I MIDDELALDERENS FODSPOR
Forløb for 3.- 6. klassetrin.

Fagområder: Historie og dansk (og religion).
Emneord: Absalon, Reformation, Spor fra fortiden i lokalområdet

Roskilde var i middelalderen en af Sjællands vigtigste byer. Byen domineredes af kirker og klostre, og byens kilder forsynede indbyggerne med frisk drikkevand. Middelalderbyvandringen begynder i Roskilde Museums middelalderudstilling, hvor vi kort taler om byens middelalderlige historie og ser på nogle af de originale genstande fra tiden. Herefter går turen til nogle af Roskildes kendte og mindre kendte steder. Vi kommer blandt andet forbi Sct. Ibs Kirke og Sankt Hans Kilde, og på byens centrale torv går vi under jorden og ser nærmere på ruinen af Skt. Laurentii Kirke. På turen får eleverne indblik i byens historie lige der, hvor begivenhederne fandt sted.

Praktisk:
Varighed 2 timer. Mødested: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3. Kan bookes tirsdage, onsdage og torsdage kl. 9-14
Forløbet er gratis for folkeskoler i Roskilde og Lejre Kommuner. Andre skoler/dage: 800 kr.

Book undervisningsforløbet på:
romu@romu.dk eller
T 4631 6500

En del af ROMU
Undervisning på Frederikssund Museum varetages af museumskoncernen ROMU´s skoletjeneste, der står for undervisningen på flere museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. På disse besøgssteder er der også mulighed for at booke spændende og lærerige undervisningsforløb. Læs om disse her:

Roskilde Museum
Lejre Museum
RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur
Tadre Mølle
Lützhøfts Købmandsgård
Domkirkemuseet

Læs mere om ROMUs skoletjeneste her

Til top
post-1022

Skurke og forbrydere

BEGIVENHED

Tag dig i agt, for jagten på skatten fører dig gennem en dyster fortælling om Roskilde – en om nattens mænd, skurke, forbrydere, fattige og syge.

Højt oppe over Stændertorvet, lige under klokken i Sankt Laurentii kirketårn, ligger to gamle fangeceller. Her har flere forbrydere siddet fanget i gamle dage. Dybt nede under jorden ligger resterne af den gamle kirke Sankt Laurentius. Dernede er der mørkt, små kringelkroge og massere af skeletter og grave. Det er et godt sted, hvis man gerne vil gemme noget – en skat måske? Nogle siger, at en af fangerne engang brød ud og gemte noget kostbart. Men måske er det bare rygter!? Eller er det? Vil du med på skattejagt?

Tid, pris og sted
30. april, kl. 11-15
Pris: Gratis – bemærk, at der denne dag er gratis adgang i Skt. Laurentius
Skt. Laurentius, Stændertorvet, Roskilde


Arrangementet er en del af Slots- og Kulturstyrelsens landsdækkende “Fortidsmindedag”
Med Fortidsmindedagen søndag den 30. april ønsker Slots- og Kulturstyrelsen at åbne borgernes øjne for vores mange spændende og seværdige fredede fortidsminder i land og by. Du kan læse meget mere om “Fortidsmindedagen” og se de mange arrangementer her.

post-1136

FORTIDSMINDEDAG

BEGIVENHED

Fortidsmindedag d. 30. april
I anledning af DRs premiere på serien ”Historien om Danmark” i har Slots- og Kulturstyrelsen lagt op til, at årets fortidsmindedag, d. 30. april, handler om at mærke historien; se, høre, føle, smage eller lugte. Vi har derfor arrangeret en masse spændende og gratis arrangementer og lidt for enhver smag i Roskilde By og Lejre.

For børn:

Skattejagt blandt skurke og forbrydere i Sankt Laurentius (6-11 år) kl.11-15.

Gyserhistorier fra offermosen på Roskilde Museum kl. 12.

For de historieinteresserede:

Byvandring i Roskilde By og fortællinger om middelalderkirker over og under jorden kl.14-15. Mødested: Roskilde Museum. 

Læs mere om alle arrangementerne i henholdsvis Roskilde og Lejre her.

post-1135

Under jorden

BEGIVENHED

Når du befinder dig på Roskilde Bys centrale torv “Stændertorvet” har du måske lagt mærke til omridset af en stor kirke lige ved Sankt Laurentii kirketårn. Omridset indikerer hvor den gamle middelalderkirke lå og går du ind i museet og 2 meter under jorden, kan du se nærmere på kirkeruinen med det berømte og velbevaret teglstensgulv, som blev fundet ved en arkæologisk udgravning af Stændertorvet i 1998.

Kig forbi det lille museum og få et indblik i Roskilde Bys middelalderhistorie. Læs mere om Sankt Laurentius kirkeruin her. 

 

post-1134

Butik

BEGIVENHED

Besøg museumsbutikken i Sankt Laurentius. Her finder du et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Det er gratis entré til museets butik

Åbent i dag
d.23-6-2017
11.00-16.00