Medarbejderne i ROMU besidder en stor specialviden om menneskers historie fra den tidligste oldtid til i dag. Den vil vi gerne dele med dig og dine elever. På vores mange besøgssteder kobler vi vores viden med genstandene fra vores samlinger og bestræber os på at tilrettelægge undervisningsforløb, som du kan bruge i din undervisning.

Vores undervisningsforløb tager udgangspunkt i vores historiske samling, og gennem dialog bliver eleverne aktivt inddraget i forståelsen af genstandenes betydning og er derved med til at give deres bud på fortolkningen af historien. ROMUs undervisere tager afsæt i elevernes egen dagligdag og i deres tanker og refleksioner om fortid, nutid og fremtid. Et undervisningsforløb på et af ROMUs besøgssteder giver eleverne en oplevelse, som er forankret i høj faglighed og samtidig er så konkret, at eleverne får en fornemmelse af selv at være en del af historien.

Kort sagt:

  • Vi tilbyder, at eleverne kan blive klogere på fortiden og på det liv, de lever i dag.
  • Vi sikrer, at indholdet i vores undervisningsforløb matcher De nye Fælles Mål.
  • Vi bestræber os på at matche undervisningens læringsmål, ved at indarbejde kompetenceområder og fagenes kanon i vores undervisningsforløb.
  • Vi forholder os til, at der findes mange måder at lære på. Vi arbejder bevidst med forskellige pædagogiske metoder.
  • Vi har stor viden om, hvad ting betyder. Museet har originale genstande fra alle tider og forskningsbaseret viden om dem
Til top
post-1022

JAGT PÅ SANDHED!

BEGIVENHED

Tag med på en jagt gennem historien, hvor vi bevæger os hele vejen under jorden, højt op over torvet og ind i det gamle rådhus. På kun få kvadratmeter kan historien om Roskilde fortælles – men er den nu også sand eller er det det pure opspind? Prøv kræfter med forskellige versioner af virkeligheden i 1000 års Roskildehistorie. Bliver du snydt eller kan du gennemskue den rigtige historie? Find fornuften, gåpåmodet og den kritiske sans frem og tag familien med på en udfordrende jagt i hjertet af Roskilde.

Tid, pris, sted
19. juli – 31. august. I museets åbningstid.
Arrangeret i samarbejde med Byens Hus i Roskilde.
Voksne: 25 kr. Under 18 år: Gratis
Sankt Laurentius, Stændertorvet, Roskilde

post-1136

FORTIDSMINDEDAG

BEGIVENHED

Fortidsmindedag d. 30. april
I anledning af DRs premiere på serien ”Historien om Danmark” i har Slots- og Kulturstyrelsen lagt op til, at årets fortidsmindedag, d. 30. april, handler om at mærke historien; se, høre, føle, smage eller lugte. Vi har derfor arrangeret en masse spændende og gratis arrangementer og lidt for enhver smag i Roskilde By og Lejre.

For børn:

Skattejagt blandt skurke og forbrydere i Sankt Laurentius (6-11 år) kl.11-15.

Gyserhistorier fra offermosen på Roskilde Museum kl. 12.

For de historieinteresserede:

Byvandring i Roskilde By og fortællinger om middelalderkirker over og under jorden kl.14-15. Mødested: Roskilde Museum. 

Læs mere om alle arrangementerne i henholdsvis Roskilde og Lejre her.

post-1135

Under jorden

BEGIVENHED

Når du befinder dig på Roskilde Bys centrale torv “Stændertorvet” har du måske lagt mærke til omridset af en stor kirke lige ved Sankt Laurentii kirketårn. Omridset indikerer hvor den gamle middelalderkirke lå og går du ind i museet og 2 meter under jorden, kan du se nærmere på kirkeruinen med det berømte og velbevaret teglstensgulv, som blev fundet ved en arkæologisk udgravning af Stændertorvet i 1998.

Kig forbi det lille museum og få et indblik i Roskilde Bys middelalderhistorie. Læs mere om Sankt Laurentius kirkeruin her. 

 

post-1134

Butik

BEGIVENHED

Besøg museumsbutikken i Sankt Laurentius. Her finder du et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Det er gratis entré til museets butik

Åbent i dag
d.21-8-2017
11.00-16.00